Installer din Kaon 5G Router
Opsætning af 5G-router – CBB
Sådan logger du ind på din 5G-router
Ved at logge ind på din 5G-router i en webbrowser, får du mulighed for at lave en række personlige tilpasninger.
- Forbind routeren til din computer eller tablet med WiFi eller et LAN-kabel
- Åbn en webbrowser og skriv 192.168.1.1 i adressefeltet. Tryk Enter for at åbne login-siden
Du finder adgangskoden på det medsendte kode-kort eller på bunden af routeren (den hedder ”Router kode”). Du bruger denne kode til at logge ind.
Sådan ændrer du nemt WiFi-navn og password
- Log ind på 5G-routeren
- Find feltet SSID og klik på WiFi – så er du i gang
- I feltet SSID, skriver du dit nye, selvvalgte WiFi-navn
- I feltet Password, indtaster du din nye, personlige WiFi-adgangskode
- Herefter trykker du på Apply – og så er du klar!
Husk: Hvis du allerede er tilsluttet via WiFi, vil du blive logget af og skal logge på igen med de nye oplysninger.
Sådan nulstiller du din 5G-router
- Tryk forsigtigt en papirclip (eller en anden spids genstand) ind i det lille hul mærket Reset
- Holden knappen inde i cirka 10 sekunder, og slip den derefter
- Når du slipper Reset-knappen, vil alle lamper begynde at blinke
- Routeren kan tage et par minutter om at starte op igen, og lamperne vil blinke imens
- Når routeren er klar, kan du logge ind med det oprindelige netværksnavn og WiFi-adgangskode. Derefter har du mulighed for at geninstallere dine personlige indstillinger.
Sådan tilslutter du enheder via WPS
Hvis du har en enhed (printer, smart-device, WiFi-extender osv.), der skal tilsluttes via WPS, kan du følge denne guide:
- Placér enheden, du ønsker at tilslutte, tæt på routeren. Sørg for, at både enheden og routeren er tændt
- Find WPS-knappen på routeren. Den sidder på bagsiden. Tryk kort på den én gang.
- Tryk på WPS-knappen på den enhed, du ønsker at tilslutte. Du har to minutter til at gøre det
- Vent et øjeblik og enheden vil automatisk blive forbundet til netværket
Brug for hjælp?
Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på 50 50 50 50.






