Deezer

Hvordan får jeg mine playlister fra en anden musikstreamingtjeneste med over i Deezer?

Det er nemt og hurtigt at flytte dine playlister fra andre musikstreamingtjenester til Deezer ved brug af Deezers funktion “Tune My Music”. Følg denne guide: 
  


  1. Log ind i Deezer-appen, gå til Indstillinger > Musik > Importer min musik 
  2. Vælg din tidligere musiktjeneste (fx TIDAL eller Spotify) i listen over musiktjenester
  3. Log ind, og giv tilladelse til at hente dine playlister
  4. Vælg de playlister, du vil flytte
  5. Klik på Bekræft eller Start overførsel og vent, mens dine sange bliver importeret - det kan tage lidt tid afhængigt af, hvor mange sange, du overfører
  6. Når overførslen er færdig, finder du dine playlister i Deezer under Favoritter.

Jeg har allerede Deezer - kan jeg beholde min konto?

Du kan godt beholde din nuværende Deezer-konto og dine playlister. Alt, du skal gøre, er at bruge dit sædvanlige login, når du aktiverer Deezer i Mit CBB-appen.

Har du allerede et aktivt abonnement hos Deezer eller en anden udbyder , skal du først opsige dit abonnement og lade din betalingsperiode udløbe, inden du kan aktivere via CBB MIX.  

Med CBB MIX kan du heldigvis mixe mellem tjenesterne måned for måned. Du kan derfor vælge en af vores andre tjenester allerede nu og udskifte den med Deezer, når dit nuværende abonnement er udløbet.

Jeg har allerede en Deezer-konto, men ønsker at oprette en ny igennem CBB MIX

Opretter du en ny konto i forbindelse med aktiveringen i CBB MIX, vil du ikke vil få dine playlister med, og betalingen til din anden bruger fortsætter, hvis den ikke er opsagt.

Jeg har allerede en Deezer-konto med ekstra medlemmer - hvad gør jeg?

Du kan godt beholde din nuværende Deezer-konto og playlister. Det er dog ikke muligt at få overflyttet dine ekstra medlemmer, og de vil derfor blive annulleret, når du aktiverer Deezer gennem CBB MIX.  

Jeg er ekstra medlem på en anden Deezer-konto - hvad gør jeg? 

Ønsker du at beholde din konto og playlister, skal du bede den person, hvis konto du er medlem af, om at fjerne dig som medlem. Herefter bruger du blot dit sædvanlige login, når du aktiverer Deezer i CBB MIX-appen.

Hvor længe er aktiveringslinket gyldigt?

Aktiveringslinket til Deezer er gyldigt i 3 måneder. Hvis aktiveringslinket er udløbet, kan du kontakte kundeservice, så hjælper vi dig.  

Kan jeg opgradere til en anden pakke? 

Med CBB MIX får du adgang til Deezer Premium, som giver adgang til ubegrænset streaming på op til 3 enheder ad gangen.

Ønsker du at dele musikken med andre, kan du opgradere til Deezer Family, hvor op til 6 brugere får deres egen tilpassede profil. Med Deezer Family kan op til 13 enheder streame samtidig. Opgradér til Deezer Family i Mit CBB-appen. 

Mine playlister er ikke ført over 

Oplever du problemer med at se dine playlister, skal du kontakte Deezer direkte.  

Jeg ønsker ikke længere at have Deezer i mit CBB MIX. Mister jeg mine playlister hos Deezer? 

Du kan godt beholde din nuværende Deezer konto og playlister. Du bruger blot samme login, når du opretter dig. Framelder du Deezer, vil din konto hos Deezer være inaktiv i 6 måneder. I den periode vil dine playlister være gemt på din konto.

Kan jeg bruge Deezer i udlandet? 

Har du aktiveret Deezer i Danmark, kan du godt bruge Deezer i udlandet, ligesom du kan downloade musik og lytte offline, lige hvor og hvornår det passer dig. Har du Deezer Family gennem CBB MIX er det kun muligt at tildele profiler til brugere, der bor i Danmark.

Hjalp denne side dig?

  • Brug for hjælp?

    Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på 50 50 50 50.

    Kontakt kundeservice